Nyhed: Musholm genåbner i juni

May 20, 2020

Musholm genåbner for feriegæster fra og med uge 26, hvor der er Sankt Hans. Dog sker genåbningen med skærpede retningslinjer for rengøring, hygiejne og afstand. Du kan allerede booke i dag.

Der er rift om vores smukke ferieboliger og lyse dobbeltværelser, som atter åbnerfor feriegæster fra den 23. juni 2020. Det sker under skærpede retningslinjer, som ligger  på vores hjemmeside her.

Ferieboliger ud til vandet

Placeret i naturskønne omgivelser og med havet som baghave indbyder vores ferieboliger til ro og afslapning. Vores lyse, åbne ferieboliger rummer de fleste familiers behov, så I kan nyde tiden sammen.
Desuden er tilgængelighed integreret i alle ferieboliger, ligesom resten af feriecentret er stilfuldt bygget, hvilket betyder, at den gode adgang kan mærkes, men ikke ses.

Spis Musholms gode mad

Musholms rummelige restaurant Evald K bliver indrettet efter alle forholdsregler, når det gælder afstand mellem gæsterne, og samtidig vil rengøring samt afspritning være på højeste niveau.
– I Restaurant Evald K har valgt at følge Sundhedsstyrelsens arealkrav på 4 kvadratmeter pr. gæst, hvilket betyder at vi kan servicere 35 gæster ad gangen. Da restauranten er forbeholdt gæster fra ferieboliger, hvor der ikke er køkken og spisebord, kan det, hvis vi er fuldt booket, være nødvendigt at aftale spisetid med receptionen til alle måltider. Det oplyser vi dig om ved ankomst, lyder det fra Musholms centerleder, Freddy Hansen.

Læs mere om fællesspisning på tværs af familier og grupper i retningslinjerne på her på hjemmesiden, og find menu og priser på mad her.

Det er også muligt at bestille maden til udbringning, så du kan nyde maden i din feriebolig på terrassen eller i boligen. Det kan du også læse om via linket til retningslinjerne.

 

Sådan booker du et ophold på Musholm

Du kan booke dit ophold i vores bookingsystem eller du kan ringe direkte til Musholm til 70137700 eller skrive til musholm@musholm.dk for at booke et ophold. Kan du ikke komme igennem, er det muligt at få Musholm til at ringe dig op – husk at skrive navn og telefonnummer i mailen.

Udvidede retningslinjer for hele Musholm

Musholm har udarbejdet retningslinjer for rengøring, spisning, ferieboliger, brugen af fællesarealerne, restauranten, udbringning af mad, fællesspisning og ”færdselsregler”.

Find retningslinjerne på hjemmesiden her.