Koncert m. Albert Madsen og Per Larsen

Dato: 15.07.2022
Tidspunkt: 18:30 - 20:30
Sted: Restaurant Evald K.
Pris pr. voksen: Gratis kr.

Om Musiske Fortællinger:

“Vi bor i et lille land og derfor har vi et ”lille” sprog.

På det sprog har vi alligevel skabt verdens største sangskat, hvor snart sagt enhver forening, loge eller sammenslutning har sin egen sangbog: Spejdere, arbejderbevægelse, idrætsorganisationer, højskoler, pensionister, mm

Vi rammer dagen ind med morgensange og aftensange. Når vi i fællesskab sætter melodi til poesien, er det ofte de stærkeste kræfter i tilværelsen, vi står sammen om: kærlighed og venskab, frihed, demokrati og fællesskab, tro og mening, glæde, forskellighed og solidaritet…

Sange og poesi er kærlighedens, håbets og frihedens sprog.  I 60’erne formulerede Benny Holst: ”Det er lettest at holde et folk i skak, som ingen sange har”. Men vi vil ikke holdes i skak. Vi vil være aktive deltagere i vores demokratiske land. Måske er det derfor, at sangen fylder så meget”

Ideen til musiske fortællinger kommer fra Per Larsen, én af grundlæggerne til Den Rytmiske Højskole i Odsherred og efterfølgende forstander i en lang årrække. I de seneste år har han arbejdet for Muskelsvindfonden, hvor han bl.a. har haft ansvaret for den store frivillighed. Musikken har altid været et omdrejningspunkt i såvel arbejdslivet som i privatlivet.  I privatlivet primært som aktiv amatørmusiker i forskellige sammenhænge. Med sig denne aften, har han Albert Madsen. Albert har spillet akustisk ragtimeblues-guitar i snart 45 år og har altid skrevet hele sit materiale selv. Han hører til blandt de fineste sangskrivere og troubadourer, blandt andet fordi hans iørefaldende melodier og ærlige, personlige, følsomme og sjove sange, ofte rammer plet hos publikum.