Foredrag m. Jesper Skibby

Dato: 01.07.2022
Tidspunkt: 20:30 - 22:00
Sted: Musholms multihal
Pris pr. voksen: 75 kr.

I en weekend, hvor der bliver skrevet dansk cykelhistorie med Tour de France-etapestarter på dansk jord, har vi inviteret Jesper Skibby til en aften i cykelsportens tegn. Til foredraget vil der blive serveret kaffe/the og Tour-kage, og der vil være mulighed for at tilkøbe øvrige drikkevarer under foredraget. Inden foredraget er det muligt at booke bord til middag i Restaurant Evald K. Bordreservation fra kl. 17.30 eller kl. 19.00.

“Udover at være en af landets mest populære og vindende cykelryttere gennem tiderne, er Jesper Skibby kendt som den sjove fyr, der altid stod klar med en kæk replik til tv-seere og journalister. De kække og bramfrie kommentarer er der masser af i dette foredrag, men i foredraget åbner Jesper Skibby også op for nogle af de mere sårbare sider af ham.

Bag facaden gemte sig nemlig en rastløs og usikker dreng, der hungrede efter farens anerkendelse og kæmpede med mindreværdskomplekser, pillemisbrug og præstationsangst.

Få i foredraget svar på spørgsmål som: Hvem er Jesper Skibby i virkeligheden? Hvad drev ham til den slidsomme træning og mod målstregen i de store etapeløb? Hvorfor blev han udfordret efter cykelkarrieren? Hvad sker der i hovedet på en topidrætsmand, når han mister sin sport?

Efter karrieren ventede den helt store nedtur og en årelang kamp for at finde sig selv i en tilværelse uden for cykelsportens faste rammer, et selvmordsforsøg på Amager og endelig den kærlighed, der i dag er fundamentet i hans hverdag” (https://www.jesperskibby.dk).


Priser:
Entré / Jesper Skibby: 75 kr.
Alle spisende gæster i Restaurant Evald K.: Gratis
Børn under 12 år (i følge med en voksen): Gratis

Bestilling af billetter til foredraget og/eller booking af bord i Restaurant Evald K. foretages på mail til musholm@musholm.dk, hvor navn og antal ønskede billetter oplyses.

De tre trøjer-menu:
Den grønne forret:
Nye danske kartofler med brøndkarsecreme, brændt asparges, rejer og kammuslinger, salturt og karse
95 kr.

Den gule hovedret:
Rosastegt kalvefilet med safran-kartoffelfondant, bagte gulbeder og gulerod samt estragon emulsion
225 kr.

Den røde (hvide) dessert:
Røde bær gratinerede med hvidvins-sabayonne, hvid chokolade og hindbær
85 kr.

Halv pris for børn under 12 år.