Outdoor-Fitness
På Musholm kan man træne under åben himmel og få frisk luft i lungerne. Musholm ligger i fantastiske omgivelser med store græsarealer, sandstrande og smukke udsigtspunkter. Disse omgivelser vil danne rammerne for både styrketræning, udspænding og konditionstræning.
Alle kan være med, så længe I ikke er ræd for jord under neglene og dejlige røde kinder. Få et friskt og sundt pusterum i ferieprogrammet med en instruktør, som vil sørge for sved på panden og godt humør. Medbring træningstøjet og deltag i en sjov time ude i det blå. Nogle af vores ferieprogrammer tilbyder allerede Outdoor Fitness, og ellers kan det bookes på forhånd, så det passer ind i jeres ferie.