Sommerferieaktiviteter 2024

Krea/underholdnings-kasser

I receptionen kan du låne forskellige kasser med blandet indhold til at underholde jer med. Der er f.eks. krea-kasser med tusser til at male på sten og perler; der er skakspil og kikkerter til at spotte skibe eller fugle. Spørg receptionen om udvalget af kasserne og om vilkår for at låne dem.

Havespil

Der er mulighed for at låne diverse havespil i receptionen. Vi har bl.a. petanque, krokket, kongespil, stangtennis og stigegolf. Spørg receptionen om udvalget af havespil og om vilkår for at låne dem.

Boldspil

Om du vil spille bold ude eller inde, har vi udstyr til det. Fodbold, badminton, bordtennis, basket eller volley i hallen kan der lånes bolde, ketchere og bat til i receptionen. Spørg receptionen for udvalg og vilkår for at låne.

Øvrige spil

Vi har både Shuffleboard, Bobspil, bordfodbold og poolbord. Spørg i receptionen –  de flytbare spil, kan I tage med jer i huset, mens bordfodbold og pool står i fællesarealer.

Pavillon, udekøkken, bål og grill

Vores nye pavillon ved Cirkelhuset byder på udekøkken med grill og mulighed for bål. I receptionen kan du leje grej til madlavning og spisning, og vi klarer opvasken, når du blot tilbageleverer grejet intakt. Spørg receptionen om vilkår for leje og brug af udekøkken.

Grill til terrasse

Du har mulighed for at leje en grill til terrassen ved jeres egen feriebolig. I skal selv hente, tilbagelevere og rengøre grill, men vi stiller til gengæld med gas og grillgrej. Spørg receptionen for vilkår for leje af grill.

Bål og snobrødspinde

Der er mulighed for at arrangere bål – enten ved bålstedet uden for restauranten eller nede i pavillonen ved Cirkelhuset. Du kan købe en afmålt spand brænde med tændbriketter og selv sørge for at få gang i bålet. Der er også mulighed for at låne snobrødspinde. Spørg receptionen for vilkår for bål.

Ravlygter

Du kan låne ravlygter til at tage med på stranden. De fungerer bedst i mørket, hvor de med UV-lys oplyser, hvis der ligger rav, hvor du lyser. Spørg receptionen for vilkår for at låne ravlygterne.

Paddleboards

Vi har to paddleboards, som du kan leje. I lejeprisen er inkluderet en tidsbegrænset periode for leje af boardet samt en vest og pagaj. Spørg receptionen for pris og vilkår for leje.

Fiskestænger

I receptionen kan du låne almindelige fiskestænger og krabbefiskestænger. Det er også muligt at købe krabbefiskestænger, så du kan tage dem med hjem. Husk at købe fisketegn, før du fisker ved Storebælt (https://fisketegn.dk/).