Sommerferieprogram 2024

I uge 29, 30, 31 og 32 tilbyder vi dette underholdende – hvis vi selv skal sige det – sommerferieprogram. Aktiviteterne kan du deltage gratis i, hvis du er boende feriegæst på Musholm. For ikke-boende gæster koster det 50 kr. om dagen pr. person, og I skal tilmelde jer i receptionen på tlf. 7013 7700.

I uge 29, 30 og 31 har vi en særlig aktivitet, som ikke fremgår af programmet – så følg med på Facebook eller modtag beskeder fra Musholm, når jeres ferie begynder!

Når der ikke er aktiviteter i hallen, eller den ikke er lejet ud til andre, er vores feriegæster meget velkomne til selv at benytte hallen på egen hånd. Vi har også en masse andre muligheder for aktiviteter, hvor spil og udstyr kan lånes i receptionen.

Mandag

Kl. 10.00 – 12.00:
Kreapit – vi finder alle vores kreative elementer frem, så du kan komme og være kreativ. Kom i Aktivitetshuset og lav perler, mal på sten, farvelæg tegninger osv.

 

Kl. 14.00 – 16.00:
Leg i hallen – Legeland med en instruktør.

Tirsdag

Kl. 10.00 – 12.00:
El-hockey – kom og prøv i hallen.

 

Kl. 14.00 – 16.00:
Fælles krabbefisketur fra vores nye badebro – vi mødes i receptionen først, hvor du også kan låne udstyr.

 

Kl. 19.00:
Bålaften
ved restauranten- med mulighed for at købe ingredienser til f.eks. s’mores. Kontakt receptionen for mere info.

Onsdag

Kl. 10.00 – 12.00:
Skattejagt – vi mødes ved receptionen.

Torsdag

Kl. 10.00 – 12.00:
Leg i hallen – Legeland med en instruktør.

 

Kl. 14.00 – 16.00:
Brætspilsworkshop – kom og lav dit eget brætspil i Aktivitetshuset.

 

Kl. 19.00 – 20.00:
Familiedysten
– Udfordr hinanden, eller de andre familier, i en sjov familiedyst i hallen – eller udendørs, hvis vejret er til det.

Fredag

Kl. 10.00 – 12.00:
Naturbingo – Vi mødes ved receptionen klædt på til at gå udenfor.

 

Kl. 14.00 – 16.00:
El-hockeyturnering i hallen – tilmelding nødvendig i receptionen senest kl. 12.00.

 

Kl. 19.00:
Bålaften ved restauranten – med mulighed for at købe ingredienser til f.eks. s’mores. Kontakt receptionen for mere info.

Søndag

Kl. 10.00 – 12.00:
Gamerpit – Vi åbner op ind til computerrummet i Forvandlingshulen, hvor I kan sidde sammen og spille. Obs! Det kræver egne gamepass til de spil, I vil spille!

 

Kl. 14.00 – 16.00:
Leg i hallen– Legeland med en instruktør.