Indendørs svævebane
På Musholm kan du udfordre din højdeskræk eller pleje dit indre legebarn ved at prøve den 30 meter lange indendørs svævebane, hvor du svæver i 6 meters højde hen over hovederne på dem, der leger i hallen.
Musholms svævebane har adgang for mennesker i kørestol eller med et nedsat funktionsniveau, da det er muligt at sidde i et løftesejl, mens man svæver og dermed få støtte til at holde sig selv.
For at bruge svævebanen skal der bookes tid med instruktør til sikring af sikkerhedsudstyr. Der skal bookes 14 dage i forvejen.
Minimumsalder: 5 år. Derudover forbeholder vi os retten til at vurdere forsvarligheden i at sikre fremmødte personer.
Ring til Musholm på 70 13 77 00 for at booke en tid.